Digital tøjningsmåling til barske miljøer med ESR tøjningssensorer

Tøjningssensoren ESR er et nyt produkt fra Leine Linde, som anvendes til overvågning af strukturelle tilstande. Det belastningsfri målekoncept leverer digitale data i høj opløsning til et valgfrit system.

En ESR-sensor placeres nemt på en flad overflade, hvor der forekommer belastninger eller mekaniske kræfter. Den kan anvendes på kraner, vindmøllevinger – ganske enkelt alle steder, hvor der forekommer belastninger eller kræfter, og hvor effekten på den mekaniske struktur skal måles. Ligesom alle andre produkter fremstillet af Leine Linde er ESR-sensoren velegnet til brug i barske miljøer. 

Konstruktionsmæssige fordele

ESR-serien er baseret på en optisk enkoder med en mekanisk målearm, som monteres på den overflade, der overvåges. Belastningskraften på strukturen kan beregnes ved, at enkoderen måler positionsforskellen. Eftersom enkodersignalet overføres via en digital grænseflade, EnDat, bliver signalkvalitet, nøjagtighed og robusthed betydeligt bedre sammenlignet med konventionelle tøjningsmålere. 

Det materiale, der anvendes i sensorenhedens målearm, kan tilpasses til det materiale, målingen udføres på. Formålet med dette er at skabe en passiv temperaturkompensation, hvilket yderligere øger den samlede målenøjagtighed i de tilfælde, hvor den omgivende temperatur svinger. 

Nem installation og idriftsættelse var en af de vigtigste faktorer i forbindelse med produktudviklingen, og derfor er der forskellige monteringsmuligheder og forskelligt tilbehør. Sensoren kan tilpasses til permanent installation eller anvendes til midlertidige målekampagner.

Sensorens opløsning er 0,025 μɛ (μm/m), og måleområdet er ±5.000 μɛ. Produktets indkapsling er IP66-klassificeret, hvilket betyder, at det er støvtæt og beskyttet mod kraftige vandstråler. Det kan anvendes i et temperaturområde på mellem -40 °C og +100 °C.

Læs mere: ESR-tøjningsensorer